Time, Memory and Materiality / Tid, Erindring og Materialitet

Jeg har mine erindringer, andre har deres, du har dine. Men vi har samtidig fælles erindringsstof – kollektiv erindring, der ligger som fælles geologiske lag. Vi har fortrængt disse lags oprindelse, og har skabt selvfølgeligheder. Vi står i vores færden og liv på disse geologiske lag og oplever os selv som unikke individer i tidens centrum med egne subjektive erindringer. Og selvfølgelig er vi unikke. Og selvfølgelig har vi retten til at definere vores egen virkelighed. Øjeblikke i mit liv er unikke – for mig. I nuet står øjeblikket klart i min erindring. Det gør det også over tid – blot i en redigeret og forandret udgave. Tiden ændrer vores erindringer, så de passer til vores ønsker.

IMG_7860

Når jeg løfter mig op over mig selv, kan jeg øjne den kollektive erindring . Erindringer ser anderledes ud oppefra. De er ikke så subjektive, som jeg bilder mig ind. De er enslignende, kan grupperes, er universelle – på sin vis trivielle og monotone. Gentagelser i menneskers liv, cirkulære rytmer der pulserer i evig gentagelse uden entydig binding til den aktuelle tid. På samme tid repræsenterer de øjeblikkets stilstand og uendelighedens gentagelser. Tid og erindring betragtet gennem materielle aflejringer.

IMG_5203IMG_7894

tåge-og-bro-m-lys

2014