Malekursus på Ærø
Malekursus-getaway på Ærø i forlænget weekend.
Tilmelding nederst på siden.
Malekurser for voksne med eller uden overnatning. Centralt i det smukke Ærøskøbing.
Kurset henvender sig til alle. Til dig der gerne vil prøve at male for første gang - og til dig, der har erfaring med maleriet.
Jeg har overtaget dette smukke hus i det centrale Ærøskøbing, hvor jeg nu kan tilbyde malekurser.
Vil du være deltager på et af de første kunst-getaway-kurser? Sammen med din bedste ven, din partner, din kollega…. så er muligheden her.
Hvornår?
- torsdag d. 30. januar – søndag d. 2. februar 2025
- torsdag d. 27. februar – søndag d. 2. marts 2025
- torsdag d. 3. april – søndag d. 6. april 2025
- torsdag d. 22. maj - søndag d. 25. maj 2025
Ankomst torsdag mellem kl. 17-19. Afrejse søndag senest kl. 17.30.
Hvor?
Beth Mohrs bolig, atelier og galleri.
Søndergade 10, 5970 Ærøskøbing
Hvad koster det?
Pris for malekursus med overnatning i delt dobbeltværelse:
- 3.000 kr. pr. person. Ved tilmelding senest 15. dec. 2024 får du 500 kr. i rabat.
Pris for malekursus med overnatning i enkeltværelse:
- 5.000 kr. pr. person. Ved tilmelding senest 15. dec. 2024 får du 500 kr. i rabat.
Pris for malekursus uden overnatning:
- 2.200 kr. pr. person. Ved tilmelding senest 15. dec. 2024 får du 500 kr. i rabat.
Tilkøb af morgenmad i Cafe KEFS – afregnes i cafeen.
Ved afbud senest 1 måned før kursusstart refunderes betalte beløb fratrukket 500 kr.
Hvor mange kan deltage?
Det maksimale deltagerantal er i alt 6 personer.
- Inklusiv overnatning: max 4 personer i 2 delte dobbeltværelser.
- Eksklusiv overnatning: op til 6 personer (afhængig af antal overnattende deltagere).
Hvordan ser kursusdagene ud?
Fredag, lørdag og søndag: Vi mødes kl. 10 i husets køkken. Dagen startes med et oplæg fra min side. Med inspiration og benspænd af forskellige slags. Herefter arbejder du selvstændigt med individuel vejledning fra min side.
Kl. 13 – 14 holdes frokostpause. Om eftermiddagen kan du fortsætte med at arbejde eller udforske øen, som du har lyst. Hver kursist kan besuden booke en time eksklusiv ene-vejledning.
Dagene kan du vælge at afslutte med yoga kl. 17-18. Dette aftales fra dag til dag.
Hvordan tilmelder jeg mig?
Send mig en mail på beth.kunsthal@gmail.com - med følgende informationer:
- Navn, kursusdato du ønsker, telefonnummer og email.
- Jeg bekræfter din tilmelding.
- Du indbetaler kursusgebyret på MobilePay 96524
- Eller overføre til Lunar Bank reg. 6695, konto 1013345577
- Når jeg har modtaget beløbet, er du tilmeldt
- Eller tilmeld dig nederst på siden her.
Hvem er Beth Mohr?
Jeg hedder Beth Mohr og jeg er uddannet som kunstner på kunstakademiet i Amsterdam – Gerrit Rietveld Academie. Jeg har ligeledes en uddannelse som lærer. Jeg har stor erfaring med undervisning inden for det kunstneriske felt, fra diverse workshops, fra egne kurser og fra undervisning på højskoler. Du kan se mine egne værker - og læse om mig som kunstner på Instagram: bethmohr.dk og på min hjemmeside www.bethmohr.dk
Nogle praktiske informationer:
Du får tildelt egen arbejdsplads, som vil være tilgængelig mellem kl. 9 og 20, hvor du kan arbejde, når du har lyst.
Du får undervisning sammen med de andre deltagere og ”en til en” vejledning hver dag i tidsrummet kl. 10 – 13. Samt en enetime efter aftale.
Har du lyst til at slutte dagen med yoga kl. 17 – 18, er det en mulighed, da jeg ligeledes er uddannet yogainstruktør. Dette aftales fra dag til dag.
Hvis du har valgt ”inklusiv overnatning”, bor du på delt værelse i samme hus som vi arbejder i. Du har adgang til delt køkken, delt bad og toilet og til gårdhave. Ønsker du at vælge et andet overnatningssted – og stadig deltage på kurset, er dette en mulighed til reduceret pris.
Morgenmad kan tilkøbes. Vælger du at tilkøbe morgenmad, spiser du på nabo-cafeen Kefs. Prisen for brunch pr. person pr. dag er: 159 kr. med kaffe & juice , brød og ost og yoghurt og æg…. Andre måltider står du selv for. Du kan tilberede mad i mit køkken – eller vælge at spise i byen.
Hvad skal jeg medbringe?
Sengelinned, håndklæder, maling (ikke oliemaling), lærreder, pensler, paletter, klude, papir, blyanter, malertape, malertøj - og andet du skal bruge. Det er kun muligt at købe få kunstnerartikler på Ærø, så det er en god ide, at medbringe rigeligt.
Hvad kan jeg ellers foretage mig på Ærø:
Der er mulighed for at opleve øen på egen hånd eller sammen med de andre kursister. Ærø er meget smuk – så vandreture og cykelture (cykler kan lejes i Ærøskøbing) kan anbefales.
Desuden har Ærøskøbing ”Danmarks mindste biograf” og ønsker du at vinterbade, er ”alt vand ved siden af Ærø”. Der findes en sauna på havnen i Ærøskøbing – og en brændefyret sauna på Søby Camping. Jeg hjælper gerne med at arrangere besøg.
Når du vælger at tage på malekursus på Ærø, så vælger du at gå ind i en tidslomme. Ærøskøbing by er fredet, hvorfor byen er meget smuk, og uden for sommermånederne meget rolig. Du kommer til at bo og arbejde centralt i det smukke Ærøskøbing, hvor der kun er få minutters gang til vandet, og til den lokale sauna på havnen. Sindet falder til ro, og tiden går i stå. Du kan fokusere 100% på at udøve din kunst og eksperimentere med nye teknikker. Du får egen atelierplads og undervisning af billedkunstner Beth Mohr hver dag mellem kl. 10-13, samt individuel vejledning. Resten af dagen kan du male, tegne, gå ture, hav-bade, sove, hygge med de andre kursister – og hvis du har lyst, afslutte dagen af med yoga kl. 17-18. Deltagerantallet kan variere fra 2 – 6 personer. Et eksklusivt kursus med meget tid til dig og din kunstneriske udvikling.
Det er meget særligt at befinde sig på en ikke bro-fast ø. Roen og nærværet kan mærkes.
At male og at udvikle maleriet handler om at turde at slippe kontrollen for et øjeblik og arbejde processuelt. Og om at træffe valg – tillære sig teknikker og at se ”fejl” som en gave. Beth vil præsentere dig for forskellige tilgange til maleriet, og være der som støtte og vejleder i forhold til ”at turde eksperimentere”, hvilket er afgørende for at løfte dit eget potentiale i dit maleri.